søndag den 29. maj 2011

DIY Læderbetrukket greb

Jeg tror sørme at jeg vover mig ud i min første DIY!

Jeg har betrukket grebene i mit køkken med læder. Det får et ellers kønsløst køkken fra IKEA til at se mere eksklusivt ud. Mit næste projekt i læder skal være at betrække et par dørhåndtag, ved at benytte samme fremgangsmåde.
Jeg elsker læder som materiale og et af mine ønsker for fremtiden er at lære at arbejde endnu mere med det.
Har du også lyst til at betrække dine greb kan du gøre som følger;
Tilføj billedtekst
Materialeliste:
2 lædernåle, vokstråd, 4 benet 2,5 mm smal fork, saks, hobbykniv, kuglepen, lineal, hammer, greb (fotoet er taget da jeg var færdig..) et stykke læder og et gammelt spækbræt der kan tåle et par slag :)
1. vær omhyggelig med at måle omkredsen og den længde du ønsker på grebet. Skær ud med en hobbykniv og lineal
2. Brug forken og hammeren til at banke huller i læderstykket. Ejer du ikke en fork, kan du sagtens bruge en syl, en gammel skap skruetrækker eller lignende. Det er dog nemmere med sådan en sag, da man får lavet 4 huller ad gangen. Jeg har anskaffet mig de fleste sager til projektet fra skindhuset
3. TIP: Gør læderet vådt, så er det lettere at arbejde med. Du kan lettere folde det omkring grebet og når det tørrer, strammer det til så det sidder helt fast.
4. Jeg mener det hedder skræddersting, men hæng mig ikke op på det. Du starter oppefra med to nåle i hver sin ende af en laaang tråd, og arbejder nedefter. Kryds over, som med snørrebånd, men krydset skal ligge ovenpå. Stram godt til undervejs.
5. Luk usynligt af ved kun at lade den ene af snorene sy det sidste sting. Bind dem sammen i en knude og klip af med en spids saks helt inde under stingene.
6. Så er der kun tilbage at montere grebene.

5 kommentarer:

  1. Ej hvor ser det bare supergodt ud med de lædergreb:-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak! :) Jeg er også godt tilfreds med resultatet!

    SvarSlet
  3. Fedt Sidsel, det ser rigtig lækkert ud! =)

    SvarSlet
  4. Super fedt altså. Tror jeg må købe nogle lige håndtag og beklæde dem med læder.

    SvarSlet