torsdag den 14. juni 2012

Sådan ca chokorug

Mit arbejde ligger i nærheden af Lagkagehuset på Nørrebro. Jeg må indrømme at jeg, efterhånden ofte, lægger vejen forbi og køber et eller andet brød med, til at starte dagen på.

Jeg er blevet ret begejstret for deres "chokorug", små rugbrødsboller, fyldt med chokolade og vendt i hakkede nødder. De er virkelig vanedannende !!

Jeg har prøvet at efterligne de små herligheder og synes egentlig det er lykkedes udemærket.

Jeg har brugt en rugbrødsblanding, uden for mange kerner i, en plade kogechokolade og en god håndfuld hasselnødder og cornflakes.

Rugbrødsblandingen forberedes som anvist på pakken. Chokoladen brydes i mindre stykker. (Jeg brød dem i den størrelse de er i, men vil nok hakke den i mindre stykker næste gang.)
Med to skeer har jeg formet de små boller og vendt dem i de hakkede nødder.
Nødderne ristede jeg af på panden, gned det værste skal af og hakkede groft.
Da der ikke var flere nødder tilbage, vendte jeg de sidste boller i knuste cornflakes. Jeg tror det falder bedre i jord hos mine små banditter.

Det fylder to bageplader, der nu skal hæve 1 time og bages 1/2 på 200 grader.

Du skulle tage at prøve at lave dem. De smager faktisk super godt!! :)

4 kommentarer:

  1. Orv, det lyder lækkert-og rigtig godt til madpakken til de små også?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ungerne boykottede dem dog! Det er ikke altid til at finde ud af, med de små!! :)

      Slet
  2. Dem er Elliot og Olivia også helt vilde med. Har også overvejet at forsøge at lave dem selv, det bliver alt for dyrt i længden at købe dem hos lagkagehuset. Skønt at vide at det er nogenlunde lige til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næste gang vil jeg nok tage lidt af rugbrødsdejen væk, eller bare tilføje lidt mere chokolade. Og så hakke den lidt finere end de store stykker. Der var lidt langt imellem chokoladerne..

      Slet