lørdag den 16. april 2011

Ægteskab





Jeg skal til bryllup i dag. Min fætter skal giftes og jeg glæder mig til at stå på sidelinien og indsnuse lidt af den dér magi, der altid er til sådan nogle begivenheder.

Så var der lige det dér med gaven... Hmmm hvad pokker skal man give? Jeg vil gerne give noget særligt og sjovt, men jeg kender dem alligevel ikke godt nok til at vide hvad der falder i deres smag.
Jeg fandt på at lave dette "ægteskab" til dem. Jeg har prøvet noget lignende før og synes egentlig det er en meget sjov idé som jeg her vil videregive.
Jeg elsker ordspil og det bærer denne gave præg af. Jeg fandt et nøgleskab og kaldte det for deres "ægteskab". Indeni har jeg lamineret et kort hvor der står at "vi håber Jeres ægteskab bliver fyldt med..." og nedenunder er der billeder af tingene i skabet og hvad meningen er med netop de ting. Kun fantasien sætter grænser, jeg tror jeg kunne blive ved med at finde på, men der var ikke mere plads i det lille skab til at fylde i.
Indholdet er som følger:
# Cerpentiner med hjerter på: "Kærlighed i lange baner"
# Kontaktlim: "Sammenhørighed"
# Stork: "Børn"
# Overskæg: "Masser af skæg"
# Kalejdoskop: "En masse forskellige oplevelser"
# Lup: "Tid til at se hinanden dybt i øjnene"
# Klaphånd: "Anerkendelse af hinandens bedrifter"
# Et kort med Dan Rachlin og et plus på: "Plus på dankortet"!!
# Fedtfarver: "Fest og farver"
# Hårelastik: "Evnen til at give sig, af og til"
# Vifte: "Evnen til at give hinanden luft"
# Lighter. "Gnist"
# En nøglering med en bi og nogle blomster: "Det dér med blomsten og bien"!
# "Kaffepauser" Det sidste foto er af selve gaven som er et gavekort til Baresso

God lørdag!

1 kommentar:

  1. Iii frk. krea, det er SÅ fint. Vi har stadig det "ægteskab" du laved til vores bryllup og jeg glæder mig over at kigge i det i ny og næ og blive mindet om alle det ting du har ønsket for os i vores ægteskab - en SKØN, SKØN ide.

    SvarSlet